Når du skal finde det rette garn til dit projekt, skal du naturligvis tænke over, hvad du skal til at strikke. Er det en trøje, et tæppe eller strømper? Hvis det er en trøje, skal du gå efter noget garn, der er blødt, og som for alt i verden ikke kradser og irriterer.

Der findes utroligt mange forskellige typer af garn, og nogle har ganske enkelt også præferencer, udelukkende ud fra, at det er et materiale, du bare bedst kan lide at arbejde med. Du kan netop vælge mere bæredygtige alternativer, så du ved dine projekter også viser omtanke for miljøet.

Herunder kan du læse om nogle af de forskellige typer af garn, og du kan finde alle de forskellige typer og købe dem på denne her side.

Akryl og bomuld

Akryl og bomuld er nogle af de mest populære valg, når folk sakl købe nyt garn. Det er alsidige materialer, der egner sig til de fleste formål. De er desuden billige materialer, så hvis du skal lave noget i mange forskellige farver, er disse det oplagte valg, så du kan købe stort ind.

Hvis du derfor er i tvivl, er dette altid det sikre valg. Både i forhold til alsidigheden, men også i forhold til det, du kan spare i længden. Det findes desuden i alverdens farver, så der er helt bestemt lige netop den farve, du skal bruge.

Det mere lækre som alpaca og bambus

Hvis du vil op i kvalitet, kan du med fordel overveje garn i alpaca og bambus. Alpaca kommer fra alpakaen, som primært lever i Sydamerika, og er en mindre version af en lama. Dens uld er super fint og blødt, og det er derfor fantastisk kvalitet at bruge som garn til dine projekter.

Også bambus er et enormt lækkert materiale, som også med god grund anvendes til alt slags tøj. Bambus er desuden et af de mest miljøvenlige og bæredygtige materialer, man kan bruge. Det skyldes, at bambus er en af de hurtigstvoksende planter i naturen og verden. Derfor kan man dyrke dem, og planterne kan følge med vores behov og produktion.

Hør og kamel

Hvis det skal være lidt mere særligt, super lækkert og naturligt, kan du også sagtens bruge garn fremstillet af hør eller fra kameler. Ja, du læste rigtigt – kameler. Hør er et lækkert naturmateriale, der typisk også forbindes med bæredygtighed. Hør er et miljøvenligt naturmateriale, der, ligesom bambus, kan dyrkes til industriel brug.

Garn af hør kommer fra hørplanter, og disse er også super bløde. Hør kan dog kradse lidt, så hør egner sig nok bedst til pyntegenstande som due, servietter, dækkeservietter og lignende. Men et tæppe i hør er også meget lækkert, og hvis du finder det helt rigtige garn af hør, kan du også være heldig, at det har en dejlig blød fornemmelse.

Garn fra kamel er til gengæld dejligt blødt – og varmt. Det skyldes, at kamelen skal kunne holde sig varm, og her hjælper pelsen på at holde på varmen. Denne effekt får du også, når du anvender garn fremstillet fra en kamel til dine forskellige projekter.